I mange år har jeg døjet med mine tænder, som mildest talt ikke var særlig pæne. Det har et besøg hos min tandlæge, tbt.dk, ændret markant. I stedet for at rende rundt med hermetisk lukket mund og nærmest kategorisk at undlade at smile eller grine over noget som helst, er der nu kommet helt andre boller på suppen. Jeg har simpelt hen haft mine tænder på skønhedsklinik, så de – og jeg – nu ligner en million.
Hvem er du?
Både min familie, mine venner, bekendte og kolleger har bemærket, at jeg er en helt anden nu. At mine fine, nye, hvide bisser har givet mig masser af selvtillid og selvværd. Min mand har truet med at lokke mig inde i klædeskabet for at holde mig hjemme. Jeg er nemlig også blevet meget mere udadvendt og render til både det ene og det andet. Der er derfor mere end en, der har spurgt – mest i sjov – hvem er du og hvad har du gjort af hende den lille grå og forsagte mus, som krøb langs panelerne? Hende, som aldrig var med på noget som helst, som rimede på sjov og spas.
Hun er simpelt hen blevet afskaffet, færdig, kaput og på pension. Står det til mig, så kan hun have et godt liv i Langbortistan eller hvor hun nu befinder sig. Hun skal i hvert fald ikke være en del af mit liv mere. Jeg har nu set lyset ved at have flotte tænder og det har jeg tænkt mig at holde fast i.