Hunde er faktisk rigtig søde. En lidt hård indledning, men jeg har aldrig selv haft hund og har derfor ikke følt noget specielt for hunde tidligere. Ikke at jeg ikke har kunnet lide dem, men jeg har aldrig set dem som noget specielt. Selvfølgelig er der også forskel på hunde, en hund er jo ikke bare en hund.
Men nu har mine forældre og min lillesøster, der stadig bor hjemme, fået en lille hund og den er da sød. Så jeg nyder at komme på besøg og hilse på hunden, men det kan også være at den er ekstra tillokkende på grund af at det er en hvalp, det skal jeg indtil videre lade være usagt.
Det er faktisk også skønt at gå med en hund, da ens hjerne så lige få en pause for skærmen (den sidder vi jo efterhånden mange timer ved dagligt, os danskere) og få noget frisk luft. Hunden hedder Bustur er en bomuldshund, der er lidt brun i pelsen, så den er altså ikke helt hvid som de fleste bomuldshunde, de ville gerne have en der skilte sig lidt ud fra de fleste andre af denne race.
For nylig opdagede vi dog et problem ved at have en hund, da vi skulle til sølvbryllup på Sjælland (vi på i Jylland). Færgen vi tog til Sjælland tillod nemlig ikke at vi medbragte hunde og dette gjorde, at vi måtte vi lille Bustur passet hos nogle af vores venner, vi tog nemlig ikke broen over sundet denne dag.
